Hvordan indvirker et nyt mobil styresystem på din hjemmeside?

September er måneden hvor Apple, traditionen tro, udgiver en ny udgave af deres styresystem iOS.
Det kommer nok ikke som en overraskelse at der er mange mobilbrugere i Danmark. Dette tal bliver højere og højere for hvert år, og i 2015 var andelen af personerne der brugte deres mobil til at gå på nettet 75%. Tallet var 33% i 2011.
Det vil sige at op til tre fjerdedel af de besøgende der kommer til din hjemmeside bruger en mobiltelefon til det. Er din side optimeret til at kunne vises på alle de gængse mobilplatforme?
For at dele markedet op ganske groft, så er der to helt store spillere i branchen, Android og Apple. Gartner, et af de store market research firmaer i IT branchen, udgav en rapport i februar i år der sagde at 80,7% af alle solgte smartphones havde Android som styresystem og 17,7% brugte Apples iOS system.

Hvad sker der så, når der kommer en ny udgave af styresystemet?

 

Men hvad sker der med disse nye udgaver af et mobilt styresystem?  Ja, der sker rigtig mange ting.  Selvom begge leverandører udgiver nye versioner hvert år, så adskiller de sig på på ét væsentligt punkt, nemlig hvilken typer telefoner de understøtter.

Apple understøtter kun iPhone og iPads, som de selv fremstiller.  Firmapraksis er at de kun opdaterer telefoner og tablets som højst er et par generationer gamle.  I praksis betyder det at man skal udskifte sin telefon ca hvert andet år hvis man vil have det nyeste styresystem.

Android understøtter utrolig mange telefonfabrikanter.  De skal være sikker på at deres nye software også virker med alle producenternes hardware, hvorimod Apple kun har deres egne produkter som skal understøttes.

For at være sikker på at Android virker på de mange produkter, så er udviklerne lidt begrænset i hvor mange funktioner de kan bygge ind i deres browsere.  Dertil kommer at mange fabrikanter også laver deres egne specielle udgaver af Android og dermed også har deres egen browser indbygget.  Dermed er de noget låst mht ændringer hvis de skal kunne vise alt på nettet uden de store problemer.

Apple derimod har mere frie tøjler, og da de producerer og udvikler både telefonerne og operativsystemerne, kan de presse marked til at ændre deres hjemmesider så det virker med Apples produkter og ikke omvendt.

Hvad sker der når disse nye styresystemer bliver frigivet?

 

Ud over at der generelt er panik for at få fingeren i den nyeste udgave, så kommer der også den sideeffekt at rigtig mange hjemmesider nu ikke længere bliver vist korrekt.  Til sammenligning kan vi tage da et eksempel fra dengang da der blev skiftet fra Windows XP til Windows Vista eller Windows 7.  De indbyggede  Internet Explorer programmer havde store problemer med mange hjemmesider og der blev indbygget en knap som kunne vise siderne i ”gammel” format, netop for at brugerne kunne se de forskellige hjemmesider normalt. Denne funktion findes ikke i en mobilbrowser.

Nogle af sideeffekterne kan være:

  • Knapper virker ikke mere på siden
  • Indholdet bliver klippet eller vist forkert
  • Indholdet kan ikke hentes
  • Formularer kan ikke udfyldes

 

Det er bare  nogle få eksempler af hvad der kan gå galt, og det vil jo have en væsentlig påvirkning på netop din side og din forretning. En kunde der går ind for at finde oplysninger eller købe en vare vil give op hvis siden ikke virker.  Han vil gå videre til en anden side der virker, og med mindre der er én der fortæller dig at det ikke virker, eller du selv ser der, så bliver det nok ikke ændret, og du mister kunder.

Hvad kan man gøre for at undgå at det sker?

 

Én mulighed er at man selv holder øje med nyhederne vedrørende udgivelser af nye styresystemer, og prøver at holde sine egne enheder og hjemmesider opdateret.  Men det er en tidskrævende opgave og det kræver også at du har nogle telefoner som du kan teste de forskellige styresystemer på.

En anden og mere effektiv metode er at have en virksomhed som vores til at overvåge hele processen for dig.  Vi holder ikke bare øje med de nye styresystemer, men vi har allerede telefoner på lager til afprøvning og udviklingsværktøjer til at afprøve nødvendige ændringer.

Hvis disse ændringer ikke bliver iværksat hurtigt, så vil det påvirker dine besøgstal, evtl din omsætning  – og dit omdømme, især hvis brugerens oplevelse har været meget dårlig.

Kontakt os i dag for at høre mere om hvad vi kan gøre for dig, og lad os kontrollere din hjemmeside helt gratis med henblik på mobiloptimering.